Kalender

ASK og Literacy - et seminar for professionelle og pårørende


25. november 2022

Jo tættere man som menneske uden talesprog kommer på at kunne læse og skrive, des mere frit kan man kommunikere. Derfor inviterer vi til en temadag om literacy.
Uanset hvilket niveau man når i sine læse og skrivefærdigheder, vil det have betydning for mulighederne for sproglig udvikling og deltagelse i fællesskaber.
Literacybegrebet omhandler læse- og skrivefærdigheder på alle niveauer, fra sproglig opmærksomhed til fuld læsning og skrivning.
Ingen kan vide hvor langt et menneske kan nå, og alle skal have mulighed for at nå så langt, som de kan.
Læsning og skrivning er forudsætning for at være aktiv deltager i det liv, der leves i 2022, og vise hvem man er, og sige hvad man tænker. Det kunne være på de sociale medier, at begå sig i nærmiljøet og finde viden og informationer.

ISAAC Danmark byder på en spændende dag, for dig, som gerne vil have svar på ovenstående spørgsmål, og som gerne vil opleve danske og internationale eksperter i ASK og literacy.

Læs mere her.

Vis kalender