ASK og CP – Hvordan kan vi give børnene en stemme?

ASK og CP – Hvordan kan vi give børnene en stemme?


6. oktober 2022

Fyraftensmøde byder på et dyk ned i spændende perspektiver på brugen af Alternativ og Supplerende Kommunikation (ASK). 

På baggrund af en øget interesse og efterspørgsel for mulighederne indenfor Alternativ og Supplerende Kommunikation for mennesker med cerebral parese (CP), arrangerer Elsass fonden et fyraftensmøde om emnet i samarbejde med ISAAC.

Formålet er at skabe fokus på implementeringen af ASK for børn med CP. Børn med CP og multiple funktionsnedsættelser kan ofte være begrænsede i at deltage i meningsfulde aktiviteter i livet.

Er vi gode nok til at vurdere børn med multiple funktionsnedsættelsers muligheder for at kunne kommunikere, og hvilken forskel kan det gøre for det enkelte barns liv, hvis det fik en stemme i livet?

Målgruppen

Fagfolk som arbejder med børn med cerebral parese - såsom lærere, støttelærere, støttepædagoger, pædagoger, psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter eller lignende.

Program

Det overordnede program for dagen byder på vidensoplæg indenfor implementeringen af ASK for børn med CP, og der vil løbende blive lagt op til diskussionsgrupper, case-arbejde og reflektionsopgaver.

Det er gratis at deltage.


 

Elsass Fonden,

Holmegårdsvej 28,

2920 Charlottenlund

Tilmeldingsfrist: 22. september 2022

Læs mere her.

Vis kalender